En forsøgsordning for skolemad er nu blevet forhandlet ind i den nye finanslov. Det er til stor glæde hos mange af partierne. Ude på Virupskolen bliver skolemaden ikke budt lige så varmt velkommen.
Af Andreas Henriksen
Forestil jer en tallerken, hvor der ligger en saftig grillet laks med en let sprød skorpe, som straks sender skoleelevens tanker en tur ud på de store verdens have. Ved siden af stråler en farverig salat, med mørkegrønne spinatblade, modne tomater og en nøje afmålt mængde hakkede mandler drysset ud over.
En middagstallerken fyldt med næring, som forhåbentlig kunne sparke enhver udpint skoleelev igennem en syv timers skoledag. Det lyder umiddelbart skræmmende lækkert og ja, dyrt.
Men nu er skolemaden sat på finansloven, og der er afsat 854 millioner til forsøgsordningen, som skal afprøves over de næste fire år. De mange millioner kunne dog være blevet brugt bedre, i hvert fald hvis man spørger skoleleder på Virupskolen, Martin Christensen.
I et opslag på mediet LinkedIn skriver skolelederen således, ”når jeg ser på min ønskeliste til folkeskolen (julen nærmer sig), er ”gratis mad” ikke engang i toptyve.”
Der er altså større og mere presserende udfordringer i folkeskolen lige nu, end at servere frokost til alle børnene. Martin mener faktisk, at skolemaden er en fin ide. Han skriver blot, at der er vigtigere ting at tage hånd om i folkeskolerne. De ting, som skolerne kunne starte med at tage hånd om er for eksempel opdatering af nedslidte faglokaler, flere medarbejdere på skolerne og at skabe flere reelle deltagelsesmuligheder for eleverne.
Sammenspil i Skæring
Ude på Skæring skole i det nordlige Aarhus har de allerede forsøgt sig med at sætte skolemad på skemaet.
I den anledning fortæller skoleleder Steffen Sax, at han har set flere lyspunkter ved skolemaden ude på skolen i Skæring. Steffen forklarer, ”vi har både kokke og bagere ansat”. Det er nemlig i sammenspil mellem køkkenpersonale og elever, at skolen er lykkes med at løfte opgaven om skolemad.
Det er selvfølgelig oplagt at forholde skolen til de dilemmaer, der kunne være hos eleverne, som for eksempel med allergener, vegetarer, veganere og størrelser på portioner.
Det er de heldigvis kommet skånsomt omkring ude på Skæring skole, det er ved hjælp af en tæt dialog mellem køkkenpersonalet og eleverne selv. Derved kan de sørge for, at eleverne for flest muligt af deres ønsker opfyldt.
Steffen Sax erklærer sig også enig med skolelederen ude på Virupskolen omkring, at der er vigtigere ting at tage sig af ude på landets folkeskoler. Men Skæring Skole statuerer et fint eksempel på, at det kan lykkes at implementere skolemad og samtidig inddrage eleverne i projektet.
I praksis
Den omtalte servering fra starten af artiklen, ville nok kunne få de fleste middelaldrende kvinders mund til at løbe som et vandfald. Det samme gør sig nok ikke gældende hos den gennemsnitlige ti-årige ude på landets folkeskoler. De foretrækker nok stadig myslibaren og Nutellamaden over de mærkegrønne spinatblade og solmodne tomater.