Et bosted i Gammel Egå oplever overvældende støtte fra lokalmiljøet. En støtte, der holder julemagien levende. Uden den, ville julen ikke være den samme.
Af Martha Back Christensen
Julen har bragt velsignet bud, for nogle. Og for andre bringer de vinterlige luftstrøg ensomheden med sig. I Aarhus er antallet af hjemløse stigende. I den lille by Gammel Egå, lidt uden for Aarhus, ligger bostedet Egåhus. Bostedet huser omkring 30 unge hjemløse i alderen 18-30.
Forstander Tina Jung Møller fortæller, at julen kan være en svær tid for deres beboere. På Egåhus forsøger de at modarbejde ensomheden ”ved at gøre ting, som man ville gøre i en almindelig familie”. Der afholdes julefrokost, juleklip og juleaften med gaver til alle. Det er dog ikke julemanden, der leverer pakkerne på Egåhus, men lokalmiljøet.
Julen er hjerternes fest og de ensommes mareridt
Det er sidst i november, og julen er lige om hjørnet. I forhallen står et bart juletræ og venter på sin pynt. I vinduerne hænger julestjerner og fra køkkenet spreder der sig en duft af mad, imens bjælderne fra en velkendt julesang lyder. Over de dampende gryder står et par fra personalet og griner. Vittighederne flyver og stemningen er let og varm.
Udefra ligner huset et simpelt parcelhus belagt med gule mursten. Men indenfor er det som en oase. Oasens beboere kommer fra forskellige baggrunde, men ensomheden har de til fælles.
Glæden ved at give
Karina Kiil er en af de lokale, der har valgt at støtte bostedet i julen. Med et Facebook-opslag er det lykkedes hende at indsamle 12.000 kroner, et stigende beløb, der kan nå svimlende højder inden den 24. december. For Karina Kiil handler det ikke om anerkendelse, men medmenneskelighed:
”For mange er julen en tid, hvor det bliver sværere og tungere, hvis man ikke har nogen familie. Derfor kom jeg sidste år på at indsamle til julegaver til de mennesker, der sidder derude og ikke har noget”.
De barmhjertige samaritanere
Nogle af Egåhus’ beboere har aldrig fået en gave juleaften, skrålet ”Højt fra træets grønnetop” om juletræet eller bagt alt for mange brunkager, før de flyttede til bostedet. Madmor Henrietta fortæller smilende om den første jul, hvor hun gennem Facebook-opslag og et gavmildt lokalmiljø lykkedes at give alle beboere gaver. Nu er det blevet en meningsgivende tradition for hende på trods af det store arbejde.
”Mange af dem kommer og krammer og siger tusind tak for gaven, og jeg siger, at det er jo ikke mig, men alle rundt omkring, der giver. Glæden i deres øjne og deres kram er det hele værd”.
Tina Jung Møller kan også genkende, hvor stort et indtryk donationerne har haft på beboerne:
”En julegave kan virkelig gøre en forskel. Selvom det er fremmede, viser det dem, at verden ikke altid er så ubarmhjertig, som den kan føles. Vores beboere bliver meget taknemmelige og glade”.
Henrietta har bag en afløst dør samlet donationerne. På hylder i et kosteskab står gaverne organiseret og venter på at blive lagt under grantræet juleaften. Uvidende om den glæde de vil give til det håbefulde ansigt, der møder dem.