Da krigen i Ukraine brød ud, bestemte Marzena Melsen sig for, at hun måtte gøre alt, hvad hun kunne for at hjælpe de mennesker, der måtte flygte. Hun startede med at benytte sit netværk hjemme i Polen. Via Facebook hjælper hun nu de ukrainere, der har bosat sig i Aarhus, med blandt andet varmt tøj til vinteren.
Af Albert Agerbæk Nielsen
Den 24. februar 2022. Polske Marzena Melsen ved præcist, hvornår hun begyndte sit frivillige arbejde for at hjælpe ukrainske flygtninge. Da krigen brød ud, vidste hun, at hun måtte gøre, hvad hun kunne for at hjælpe. Marzena bestemte sig for at starte med nederste trin i Maslows behovspyramide. Det vil sige mad, søvn og varme.
Hun startede med at benytte sit netværk i Polen til at finde midlertidig overnatning til dem, der sov på banegården i Warszawa. Da de første flygtninge kom til Danmark, husede hun dem, hun kunne, i sit hjem i Risskov. Siden har hun hjulpet så mange ukrainske kvinder og børn, som hun overhovedet kunne. Mændene er ikke med – de må ikke forlade Ukraine, så længe krigen raser. De må blive og kæmpe.
”Den 24. februar var der panik i Polen. Vi troede, at vi var de næste som stod for skud. Jeg blev grebet af nationalfølelsen. Vi skulle vise ham Putin, at vi står sammen.”
Marzena husker tydeligt marts 2022. Hun husker, hvor koldt det var i Danmark, og forklarer, at vinden og luftfugtigheden i Danmark gør, at den ukrainske vinterkulde slet ikke kan måle sig med den danske. Også selvom temperaturerne her er højere.
Hun begyndte at lave opslag på den lokale Facebook-gruppe for Risskov, hvor hun bad om hjælp til at forsyne flygtninge med varmt vintertøj. Og hun fandt hurtigt ud af, at der er mange, der er villige til at hjælpe. I starten havde hun ”butikken åben”, som hun selv kalder det – det var selvfølgelig ikke en rigtig butik, men derimod hendes hjem, hvor dem i nød kunne komme og tage, hvad de manglede af alt det, som de lokale havde doneret.
Derfra tog det fart. Marzena fik kontakt til mange ukrainere, der havde brug for hendes hjælp. Hendes egne børn er store nu, og derfor havde hun både tid og overskud til, at bruge næsten al sin fritid på sit arbejde med flygtningene. Som hun selv siger: ”overskud forpligter”. Der blev samlet ind, bragt ud, afholdt åbent hus og lavet kaffe og kage i massevis. Til januar kommer en ung ukrainsk dreng, som har boet hos Marzena før, for at bo hos hende igen.
”Det er vigtigt for mig, at de føler sig som gæster – ellers kunne de lige så godt hente tingene i en papkasse ude på vejen.”
I dag er børneværelserne i huset i Risskov fulde af donationer. Mange Risskov-borgere donerer alt, hvad de kan undvære, og derfor er sækkene ofte fulde af ting, som ikke umiddelbart er efterspurgte. Men det betyder ikke, at der ikke kan blive brug for dem. Derfor sorterer Marzena tøj og sko efter størrelse, og kontakter løbende de kvinder, som kunne tænkes at få brug for det. Hun kender efterhånden familierne godt, hun kender børnenes størrelser og mødrenes behov. Det er næsten blevet en afhængighed for Marzena at hjælpe så mange som overhovedet muligt.