Bjørnen sover i Sverige, imens den bekæmper livsstilssygdomme i Danmark 

I Sverige bliver der taget prøver af sovende bjørne, i et forsøg på at finde løsninger på nogle af de udfordringer vi mennesker har fået med vores moderne livsstil. Løsninger der forsøges fundet gennem forskning. 

Af Palle Haurum Schriver

På AUH forsker Ole Frøbert blandt andet i, hvordan man kan mindske risikoen for blodpropper og liggesår. En del af denne forskning foregår ved, at man tager blod- og vævsprøver på brune bjørne i Sverige. En kobling som ikke umiddelbart virker logisk, men læge Ole Frøbert, undrede sig over at bjørne ikke får hverken blodpropper eller liggesår når de går i vinterhi.  

“De ligger i månedsvis uden at der kommer skader, et menneske kan ikke få armen i gips uden at miste muskelmasse” siger Ole Frøbert.  

Ingen opbakning 

Al denne undren gjorde, at han gik i gang med at forske i de brune bjørne. Hans studie var grundlæggende anderles end “normal” forskning. Her var det raske bjørne, som ikke var syge man brugte. Normalt ville man tage nogen, der var syge og forsøge at gøre dem raske. Ole havde mange spørgsmål og få svar.  

Han allierede sig derfor med nogle biologer som også delte hans undren. For at han kunne gennemføre projektet, søgte han støtte i både ind- og udland. Der var ikke den store opbakning til at støtte hans projekt. De gav dog ikke op, og for få midler fortsatte de deres undersøgelser.  

Resultater giver penge 

Efter 12-13 år kom der et gennembrud. Man fandt en mekanisme som sænkede risikoen for blodpropper. Denne opdagelse afledte en artikel i “Science” og et stort gennembrud for forskningen i blodpropper.  

Efter denne udgivelse var der nu flere, der ville bidrage med midler til den videre forskning: “Det har betydet at vi nu hurtigere kan få taget og analyseret vores prøver, og derved hurtigere får svar på om hvilken retning vi skal fortsætte i,” fortæller Ole Frøbert 

Hans historie er et eksempel på, hvorfor det er vigtigt at bevare en åben og undersøgende tilgang til, hvad der er værd at bruge penge på at undersøge. Den er også et godt bud på, hvorfor det er vigtigt at bruge penge på forskning. Også den slags der måske ikke lige giver mening ved første øjekast.  

Fondsmidler 

Aarhus universitetshospital har sammen med Aarhus universitet, modtaget 100 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Pengene der gør det muligt at forske i nye og bedre behandlinger til gavn for alle i Aarhus nord, og måske også i resten af verden, er blevet fordelt ud på 37 forskellige projekter. så man kan fortsætte den verdensklasseforskning der bliver lavet i Aarhus Nord. 

_________________________ 

Storcenter Nords juletræ er pyntet med børns juleønsker

Julen er hjerternes fest, og i år pyntes juletræet i Storcenter Nord af en masse hjerter. Alle er fyldt med juleønsker fra udsatte børn, som gæsterne i storcenteret kan hjælpe med at opfylde. 

Af Dagmar Richter Lassen 

Juleaften forbindes for nogle børn med en stor bunke julegaver under juletræet. Men andre børn har måske allerede nu ondt i maven over, at deres forældre måske slet ikke får råd til julegaver. Men igen i år pyntes juletræet i Storcenter Nord af hjerter med juleønsker fra børn, hvis familier har søgt julehjælp. Juleønskerne rummer alt fra en dreng på tre år der ønsker sig en cykel med støttehjul, til en pige på tolv år der ønsker sig hvide vinterstøvler. Gæsterne i storcenteret kan hjælpe med at opfylde julegaveønskerne ved at plukke hjertet, købe gaven og aflevere den indpakket med hjertet på. Konceptet kaldes ønsketræet, og bliver lavet i samarbejde med Julehjælpen, som også sørger for at gaverne kommer frem til de rigtige.  

Nanna Jo på 35 år er en af dem der har opfyldt et af juleønskerne på ønsketræet. Det er faktisk blevet en tradition for hende at opfylde ønsker på træet med hendes døtre: “Jeg syntes at man som forældre har lidt et ansvar for at lære sine børn, at det ikke er alle, der er lige så heldige.”  

Julehjælpen har arrangeret sådanne ønsketræer i flere år. Både i storcentre, men også ved virksomheder. Birthe Bech, teamleder i Julehjælpens sekretariat, fortæller at ønskerne på træet faktisk kun er en bonus til julehjælpen som familierne allerede har søgt. Gennem Julehjælpen har familierne allerede mulighed for at søge 1-2 gaver gennem en portal. Der er derfor ingen garanti når de udsatte familier sender ønskerne ind til Julehjælpen. Men der er også mange ønsker på træet, “vi er på den gode side af 100 ønsker hvert år.” 

Antallet af folk der søger julehjælp i Danmark er også steget de seneste år. Sidste år søgte 24.000 familier om julehjælp ved Mødrehjælpen. Antallet af ansøgere vil også stige i år, mener Anne Hougaard, formand for Mødrehjælpens Aarhusafdeling. Hun tænker, at det er på grund af inflation: “vi kan også selv mærke hvor dyre priserne er ude i butikkerne. Jeg tror simpelthen det er det der strammer økonomien.” 

Nanna Jo mener, at det er vigtigt at snakke med sine børn om, at det ikke er alle familier, der har det nemt i den søde juletid. Ønsketræet er netop en oplagt mulighed for at tage disse samtaler: “Vi snakker om, at der er børn som har ondt i maven i julen, fordi at de ikke kan komme i skole eller børnehave og fortælle at de har fået en masse gaver.” 

_________________________ 

”Vi skulle vise ham Putin, at vi står sammen” – Marzena hjælper ukrainske flygtninge fra sit hjem i Risskov

Da krigen i Ukraine brød ud, bestemte Marzena Melsen sig for, at hun måtte gøre alt, hvad hun kunne for at hjælpe de mennesker, der måtte flygte. Hun startede med at benytte sit netværk hjemme i Polen. Via Facebook hjælper hun nu de ukrainere, der har bosat sig i Aarhus, med blandt andet varmt tøj til vinteren.

Af Albert Agerbæk Nielsen

Den 24. februar 2022. Polske Marzena Melsen ved præcist, hvornår hun begyndte sit frivillige arbejde for at hjælpe ukrainske flygtninge. Da krigen brød ud, vidste hun, at hun måtte gøre, hvad hun kunne for at hjælpe. Marzena bestemte sig for at starte med nederste trin i Maslows behovspyramide. Det vil sige mad, søvn og varme.

Hun startede med at benytte sit netværk i Polen til at finde midlertidig overnatning til dem, der sov på banegården i Warszawa. Da de første flygtninge kom til Danmark, husede hun dem, hun kunne, i sit hjem i Risskov. Siden har hun hjulpet så mange ukrainske kvinder og børn, som hun overhovedet kunne. Mændene er ikke med – de må ikke forlade Ukraine, så længe krigen raser. De må blive og kæmpe.

”Den 24. februar var der panik i Polen. Vi troede, at vi var de næste som stod for skud. Jeg blev grebet af nationalfølelsen. Vi skulle vise ham Putin, at vi står sammen.”

Marzena husker tydeligt marts 2022. Hun husker, hvor koldt det var i Danmark, og forklarer, at vinden og luftfugtigheden i Danmark gør, at den ukrainske vinterkulde slet ikke kan måle sig med den danske. Også selvom temperaturerne her er højere.

Hun begyndte at lave opslag på den lokale Facebook-gruppe for Risskov, hvor hun bad om hjælp til at forsyne flygtninge med varmt vintertøj. Og hun fandt hurtigt ud af, at der er mange, der er villige til at hjælpe. I starten havde hun ”butikken åben”, som hun selv kalder det – det var selvfølgelig ikke en rigtig butik, men derimod hendes hjem, hvor dem i nød kunne komme og tage, hvad de manglede af alt det, som de lokale havde doneret.

Derfra tog det fart. Marzena fik kontakt til mange ukrainere, der havde brug for hendes hjælp. Hendes egne børn er store nu, og derfor havde hun både tid og overskud til, at bruge næsten al sin fritid på sit arbejde med flygtningene. Som hun selv siger: ”overskud forpligter”. Der blev samlet ind, bragt ud, afholdt åbent hus og lavet kaffe og kage i massevis. Til januar kommer en ung ukrainsk dreng, som har boet hos Marzena før, for at bo hos hende igen.

”Det er vigtigt for mig, at de føler sig som gæster – ellers kunne de lige så godt hente tingene i en papkasse ude på vejen.”

I dag er børneværelserne i huset i Risskov fulde af donationer. Mange Risskov-borgere donerer alt, hvad de kan undvære, og derfor er sækkene ofte fulde af ting, som ikke umiddelbart er efterspurgte. Men det betyder ikke, at der ikke kan blive brug for dem. Derfor sorterer Marzena tøj og sko efter størrelse, og kontakter løbende de kvinder, som kunne tænkes at få brug for det. Hun kender efterhånden familierne godt, hun kender børnenes størrelser og mødrenes behov. Det er næsten blevet en afhængighed for Marzena at hjælpe så mange som overhovedet muligt.

_________________________ 

Hjælp: Hent jeres pakker

Skæring Nærkøb knokler derudaf i de her dage for at udlevere de hundredvis af pakker, som er begyndt at hobe sig op i den lille butik. På Facebook råber de efter hjælp, men pakke vanviddet ser kun ud til at tage til i kraft.

Af: Andreas Henriksen

Onsdag formiddag holder en GLS-vogn parkeret klods op ad indgangen til Nærkøb i Skæring. Den lille lokale kiosk sælger alt fra samosaer og bland selv-slik, når de ikke har for travlt med pakkeudleveringen.

Postmanden står sammenbøjet i pakkevognens lastrum og bakser rundt med det hav af pakker, som han skal have stoppet ind i butikken.  

”Jeg har 218 pakker, der skal afleveres her i dag”, lyder det fra postmanden, Ehab.

Det kunne lyde som et uoverstigeligt projekt, og det er også lige præcis, hvad det er.

For så sent som i går har Skæring Nærkøb råbt om hjælp på en lokal Facebook-gruppe. Butikken opfordrer i et opslag de lokale borgere til at hente deres pakker så hurtigt som overhovedet muligt. Opfordringen kommer, fordi den lille butik allerede nu er ved at drukne i pakker.

Fidia, som står omme bag disken, er i fuld gang med at anrette et fad med Medjool-dadler. Hun synes også, at det er en stor opgave at dele så mange pakker ud.

Black week-stormen
Der er mange borgere, som i den her uge bestiller et uhyggeligt antal pakker hjem. De har nemlig luret, at de kan klare julegaveindkøbene sammenløbende med, at de kan hive et godt tilbud hjem fra black week.

Det flugter også fint med en spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet Wilke foretog sidste år. Den undersøgelse fremlagde, at hver fjerde dansker som var på black week jagt, også kom hjem med mindst en gave, de kunne lægge under træet. 

Det kunne være en af forklaringerne på, hvorfor de i den lille butik har ekstra travlt i den her uge

Fidias bøn
Ude i butikken håber Fidia, at kunderne vil komme og hente deres pakke, så snart de får besked om, at den er klar til afhentning.

Det er nemlig en tendens hos de folk, som bestiller mange pakker, at de lader deres ordre hobe sig op.

”Det er smart for dem, der bestiller pakkerne, for så behøves de kun at komme herned en gang”, siger Fidia.

Problemet er bare, at det så tager 10-20 minutter at ekspedere den enkelte kunde, når det er 12 forskellige pakker fra syv forskellige dage, som de skal have med hjem.

Det går også ud over de andre kunder i butikken, som nemt bliver irriteret over at skulle stå og fløjte i et kvarter, før personalet kan stå klar til at parere deres ordre.

Og nårh ja, så ender de mange pakker også med at fylde afsindigt meget i den lille butik.

_________________________ 

Borgerne i Spørring skal se langt efter solcellerne – husejere fanget i boliglimbo   

I kommuneplanen fra 2017 blev arealet omkring landsbyen Spørring udpeget, som egnet for opsætning af en stor solcellepark, og ifølge lokale Bjarke Grønberg er der “ikke sket en dyt”.  

Af Emil Klog Andersen  

Den grønne omstilling står for døren, og de danske kommuner arbejder på højtryk for at etablere energiprojekter, som skal være med til at føre os ind i ny bæredygtig fremtid. Omstillingens vinde har også blæst forbi den lille landsby Spørring nord for Aarhus, hvor der er planer om en 207 hektar stor solcellepark, som skal være med til at gøre Aarhus CO2-neutral i 2030. Indtil videre er der ikke blevet sat en eneste solcelle op, til trods for at projektet har været lang tid undervejs.  

Brevet i postkassen  

D. 1. september 2019, fik Bjarke Grønbæk og kæresten overrakt nøglerne til deres nyerhvervede gård beliggende mellem Spørring og Trige. Parret så frem til en tilværelse med smuk natur, frisk luft og masser af plads til parrets heste. Blot to måneder efter at de overtog boligen, dumpede der et brev ned i postkassen, som skulle sætte parrets nye tilværelse i et noget andet lys.  

I brevet stod der, at energifirmaet, Better Energy, ville opsætte 207 hektar solceller blot 30 meter fra parrets gård. En solcellepark var ikke lige frem “drømmenaboen”, men da planerne var lagt, var parret klar til at se den grønne omstilling udfolde sig rundt omkring deres gård. Der er dog ikke sket meget siden slutningen af 2019, og det ærgrer Bjarke, som synes at processen “har været vanvittigt frustrerende”, da han ikke ved, om han bør begynde at plante træer og buske for at skærme af for udsigten til de fremtidige metalmarker.  

Fanget i boliglimbo  

350 meter længere nede af vejen bor Peter Bo Nielsen og konen på den nedlagte planteskole, og de befinder sig også i en ubekvem venteposition. Ægteparret havde tanker om at sælge boligen allerede da planerne om solcelleparken blev luftet, men boligen var usælgelig, da man endnu ikke vidste, hvornår solcelleparken ville blive etableret. Better Energy vil på sigt gerne købe den gamle planteskole, men først når den endelig lokalplan er godkendt hos kommunen, hvilket kan have lange udsigter. Ægteparret vil være “flyttet for længst”, men er tvunget til at vente på udfærdigelsen af lokalplanen. 

Man skal væbne sig med tålmodighed  

Projektets tidsplan har været plaget af forsinkelser, og ifølge Kristoffer Malstrøm fra Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, kan det første spadestik først tages på den anden side af 2025. Malstrøm erkender, at etableringen af projektet har taget for lang tid og uddyber, at en af de store tidsrøvere har været nogle tidskrævende undersøgelser af solcellernes påvirkning på miljø og grundvand.  

Ventetiden trækker også tænder ud hos medlem af Teknik og Miljø og partiet Danmarks Demokraterne, Jakob Søgaard Clausen, som deler borgernes frustrationer og mener at “det er ærgerligt, at processen har taget så lang tid” og håber, at der snart kommer skred i projektet.  

_________________________ 

“Kære ven, du skal vide, at der er nogen, der tænker på dig”: Indsamling bringer julen til de hjemløse

Et bosted i Gammel Egå oplever overvældende støtte fra lokalmiljøet. En støtte, der holder julemagien levende. Uden den, ville julen ikke være den samme.

Af Martha Back Christensen

Julen har bragt velsignet bud, for nogle. Og for andre bringer de vinterlige luftstrøg ensomheden med sig. I Aarhus er antallet af hjemløse stigende. I den lille by Gammel Egå, lidt uden for Aarhus, ligger bostedet Egåhus. Bostedet huser omkring 30 unge hjemløse i alderen 18-30.

Forstander Tina Jung Møller fortæller, at julen kan være en svær tid for deres beboere. På Egåhus forsøger de at modarbejde ensomheden ”ved at gøre ting, som man ville gøre i en almindelig familie”. Der afholdes julefrokost, juleklip og juleaften med gaver til alle. Det er dog ikke julemanden, der leverer pakkerne på Egåhus, men lokalmiljøet.

Julen er hjerternes fest og de ensommes mareridt

Det er sidst i november, og julen er lige om hjørnet. I forhallen står et bart juletræ og venter på sin pynt. I vinduerne hænger julestjerner og fra køkkenet spreder der sig en duft af mad, imens bjælderne fra en velkendt julesang lyder. Over de dampende gryder står et par fra personalet og griner. Vittighederne flyver og stemningen er let og varm.

Udefra ligner huset et simpelt parcelhus belagt med gule mursten. Men indenfor er det som en oase. Oasens beboere kommer fra forskellige baggrunde, men ensomheden har de til fælles.

Glæden ved at give 

Karina Kiil er en af de lokale, der har valgt at støtte bostedet i julen. Med et Facebook-opslag er det lykkedes hende at indsamle 12.000 kroner, et stigende beløb, der kan nå svimlende højder inden den 24. december. For Karina Kiil handler det ikke om anerkendelse, men medmenneskelighed:

”For mange er julen en tid, hvor det bliver sværere og tungere, hvis man ikke har nogen familie. Derfor kom jeg sidste år på at indsamle til julegaver til de mennesker, der sidder derude og ikke har noget”.

De barmhjertige samaritanere

Nogle af Egåhus’ beboere har aldrig fået en gave juleaften, skrålet ”Højt fra træets grønnetop” om juletræet eller bagt alt for mange brunkager, før de flyttede til bostedet. Madmor Henrietta fortæller smilende om den første jul, hvor hun gennem Facebook-opslag og et gavmildt lokalmiljø lykkedes at give alle beboere gaver. Nu er det blevet en meningsgivende tradition for hende på trods af det store arbejde.

”Mange af dem kommer og krammer og siger tusind tak for gaven, og jeg siger, at det er jo ikke mig, men alle rundt omkring, der giver. Glæden i deres øjne og deres kram er det hele værd”. 

Tina Jung Møller kan også genkende, hvor stort et indtryk donationerne har haft på beboerne:

”En julegave kan virkelig gøre en forskel. Selvom det er fremmede, viser det dem, at verden ikke altid er så ubarmhjertig, som den kan føles. Vores beboere bliver meget taknemmelige og glade”. 

Henrietta har bag en afløst dør samlet donationerne. På hylder i et kosteskab står gaverne organiseret og venter på at blive lagt under grantræet juleaften. Uvidende om den glæde de vil give til det håbefulde ansigt, der møder dem.

_________________________ 

Venskab mellem bumser og rynker: Teenagere rykker ind på plejehjem

Børnefamilierne strømmer til Aarhus Nord, og det flyder med elever på Risskov Skole. Siden januar har de ældste af skolens elever huseret på det lokale plejehjem, Hørgården, for at få pladsen til at række. Nu går plejehjemmets beboere og de unge elevers hverdag hånd i hånd.

_________________________ 

Et problem kommer sjældent alene: I Blækhus er der ikke meget hjælp at hente, når udfordringerne melder sig

I Aarhus Nord skyder nybyggeri op af jorden. Et af dem er Blækhus på Olof Palmes Allé. På papiret ser Blækhus ud til at være lige dét tilbud, især unge, søger. Moderne lejligheder med massevis af faciliteter såsom tagterrasse, fælleslokaler, pakkeboks inde i bygningen og meget mere. Men bag de tykke betonmure er virkeligheden en anden. Indbrud og oversvømmelser i depotrum, overfølsomme brandalarmer, defekte elevatorer og døre, er eksempler fra en næsten uendelig liste af problemer som beboerne dagligt møder. 

Af Emilie Rahbek

Foto: Elisabeth Sørensen

Flere problemer, mindre fællesskab

Beboerne i Blækhus har på Facebook en gruppe, hvis egentlige formål for beboerne eksempelvis er at arrangere fællesspisning, eller hjælpe hinanden med småting. Dog er det en helt anden form for opslag, der pryder opslagsvæggen. Jo længere ned man scroller på siden, des mere klart bliver det, at stort set alle opslag handler om forskellige problemer. Hvad der gør sig gældende for næsten alle opslag er, at ingen ser ud til at vide, hvem de skal kontakte, for at finde en løsning på deres problemer.  

Nikoline er en af beboerne i Blækhus og har boet der siden marts 2024, men trods hendes forholdsvis korte tid i bygningen, ved hun, at et problem sjældent kommer alene. 

Som mange andre beboere, er Nikoline stødt ind i flere vanskeligheder, men især hoveddøren har været et centralt problem. Hun er nemlig gangbesværet og har derfor bevidst valgt en lejlighed placeret tæt på hoveddøren. Efter at have været ude af drift i en længere periode, valgte Nikoline at tage kontakt til viceværten, men blev ikke just mødt af forståelse.  

“Man kan jo bare bruge en anden indgang, det er ikke noget problem”, fik Nikoline af vide.  

Ifølge Nikoline, er tonen fra viceværten generelt uhøflig og det virker ikke til, at de hører efter når beboerne klager, men derimod er mere opsat på at tørre det af på beboerne selv, så de slipper for selv at lave noget.  

Lejerne står selv med problemet

En anden beboer, Elisabeth Sørensen, som også agerer beboerrepræsentant i bygningens beboerrepræsentation, har om nogen fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i Blækhus. 

Ligesom Nikoline, er det Elisabeths indtryk, at hvis et problem kan gøres til lejerens alene, så er det “modus operandi”, altså det, man gør. I et forsøg på at komme problemerne til livs, har Elisabeth sammen med to andre beboere dannet en beboerrepræsentation tilbage i foråret 2024.  

“Repræsentationen er oprettet som et modsvar på, at hverken viceværten eller administrationen tager hånd om de udfordringer, der egentligt er deres ansvarsområder”, Forklarer Elisabeth.  

En fremtid lige så sort som blæk

Om forholdene i Blækhus bliver bedre i den nærmere fremtid, er svært at gisne om, men ifølge Elisabeth selv er svaret soleklart: “nej!”. For hende er det klart, at man har valgt de absolut billigste løsningerne i bygningen. Desuden kan hun ikke se, hvordan tingene skulle kunne blive bedre, medmindre der kommer en måde at stille viceværten og administrationen til ansvar på.  

Kritikken er blevet forelagt viceværten i Blækhus, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

_________________________

Kvindesvømning på dybt vand: regelændring kan true kønsopdelt svømning

Ny regelændring forhindrer at mænd ekskluderes fra offentlige svømmehaller, når der afholdes svømmetimer kun for kvinder.

Af Dagmar Richter Lassen

Lugten af klor, stramme svømmebriller og timetervippen. Det forbinder mange med svømmehaller. Men andre forbinder det med en frihed i at motionere uden det andet køn. I Aarhus kommune afholder 14 foreninger kvindesvømning. Men det skal snart være slut. Ligestillingsminister Magnus Heunicke har lagt op til en regelændring på området. Den vil forhindre at ekskludere mænd fra svømmehallerne, mens der bliver afholdt kvindesvømning.  

Gellerupbadet, Stensagerskolen og Hasle Skole er blandt nogle af de steder hvor der tilbydes svømning for rene kvindehold af foreninger. Kurdisk Kvindeforening er netop en af disse foreninger. Her kan kvinder lære at svømme uden mænds tilstedeværelse. Ashti Ali Hassan er foreningsrepræsentant for foreningen, og mener det er urimeligt at afskaffe kvindesvømning. Det kan nemlig for nogle kvinder fra anden etnisk herkomst være svært at skulle svømme med mænd. ”Når der er forskellige kulturer, så er der er også forskellige meninger og virkeligheder. I eksempelvis arabiske lande, har de det svært med at være sammen med mænd, og derfor også at svømme med dem.” 

Konceptet om svømmehold eksklusivt for kvinder er blevet udfordret flere gange i Aarhus. I 2017 vedtog et bredt flertal i Aarhus Byråd at forbyde kønsopdelt svømning i kommunale svømmehaller indenfor den offentlige åbningstid. Ifølge lovgivningen har Aarhus kommune dog ikke kunne forbyde det i foreningslivet, i svømmehaller udenfor den offentlige åbningstid. I august i år stemte Aarhus Byråd igen. Denne gang om hvorvidt der skulle sendes et brev til udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Beck, og bede ham ændre loven. Dog stemte et lille flertal imod at sende dette brev. Men nu har ligestillingsminister Magnus Heunicke blandet sig med en ny regelændring. Denne regelændring vil forhindre at mænd ekskluderes fra svømmehallerne, mens der bliver afholdt kvindesvømning. 

Gert Bjerregaard, medlem af Aarhus Byråd for Venstre, er glad for Magnus Heunickes indblanding. Han er bekymret for om kvinderne der deltager i kønsopdelt svømning bliver undertrykt. ”Der er en risiko for, at vi risikerer at have en social kontrol, som kan udtrykke sig ved at kvinder kan blive undertrykt, fordi at der kan være nogle mænd, der ikke ønsker at deres koner eller børn skal være ude i det offentlige rum, når de svømmer.” Gert Bjerregaard har det egentlig fint med at kvinder ønsker at svømme på et kvindehold. Der hvor problemet opstår for ham, er når der heller ikke må være mandligt servicepersonale eller livreddere til stede, ”Så tænder alle lamper for mig. Det er ikke den integration at jeg ønsker.” 

Ashti Ali Hassan er nervøs for konsekvenserne af at indføre denne regelændring. ”Vi har slet ikke tænkt på at vi skulle lave blandede hold, fordi hvis de blev blandede, så er der mange af deltagerne der dropper det”.  

_________________________

Fra ledig til værdifuld: Skejby Rangers giver flexjobbere en bedre hverdag

Den socialøkonomiske virksomhed Skejby Rangers ansætter flexjobbere, og giver dem mulighed for en hverdag med struktur og faste rammer

Af Albert Agerbæk Nielsen

I Kulturhuset Bunkeren I det nordlige Aarhus, holder den socialøkonomiske virksomhed Skejby Rangers til. De adskiller sig fra traditionelle virksomheder, ved udover forretningen at arbejde for at fremme et socialt formål.
De ansatte er flexjobbere. De har forskellige fysiske og psykiske udfordringer, men fælles for dem alle er, at de ikke kan varetage et normalt arbejde på fuld tid. De arbejder ikke nær så mange timer, og har brug for støtte i flere aspekter af hverdagen. Flere har været igennem ressourceforløb og lange sygemeldinger – og kæmpet længe med at finde job.

Win-win situation

Virksomhedens mål er først og fremmest at hjælpe folk, der er på kanten af arbejdsmarkedet, med at komme i gang med et fast arbejde, forklarer projektleder Stig Christensen.

”Det vi gerne vil vise er, at den store gruppe af medborgere, som har permanente erhvervsbegrænsninger og derfor er tilkendt et flexjob, stadig kan bidrage med rigtig meget.”

Flexjobberne i Skejby Rangers får faste rutiner og rammer, der giver dem mulighed for at skabe sig en værdifuld hverdag. Ifølge teamleder Margit Elgaard, er den rutine, et fast arbejde giver, meget vigtig.

”Det betyder meget for de ansatte her, at vi ikke er et beskæftigelsestilbud. Vi er en virksomhed, hvor de har et job. De skal tage ansvar, og de har ferie, fri, julefrokoster, arbejdstøj og kolleger.”

Stig og Margit fortæller, at virksomheden bidrager til lokalområdet, ved at udfylde en vigtig rolle i erhvervslivet. De samarbejder blandt andet med den lokale virksomhedsforening, Businesspark Skejby.

”Virksomhederne herude kører ned ad bakke med vinden i ryggen, og det betyder, at mange af dem har rekrutteringsproblemer. Så ligger der jo nogle opgaver ude på revle 5 eller 6, som ikke har fokus, men bare skal klares. Det kan vi så klare.” 

Drømmen er, ifølge Stig, at man i fremtiden kan klare sig på samme markedsvilkår som andre private virksomheder. I 2024 har Skejby Rangers omsat for lige knapt 4 millioner kroner.

Lovende koncept med plads til forbedring

Jonas Andersen er ansat som servicemedarbejder. Han har tidligere været langtidssygemeldt og i ressourceforløb, og han er enig med sine chefer i, at muligheden for et arbejde der tager hensyn til de ansattes udfordringer, er værdifuld for flexjobberne.

”Det er helt vildt fedt, især for flexjobbere, for det er jo virkeligt svært at finde job for sådan nogen som os. Her er helt klart noget mere forståelse for, at folk har nogle andre udfordringer, end man ellers vil opleve.”

I de sidste år er der kommet flere flexjobbere med psykiske diagnoser som ADHD og autisme. Det præsenterer også arbejdsgiverne for et nyt, udfordrende aspekt af ordningen. Ifølge Jonas, der selv lider af ADD, kunne man løfte virksomhedens kompetencer endnu mere, ved at uddanne medarbejdere og ledere ekstra godt i omgangen med disse diagnoser.

”Der er nogle gange, hvor jeg tror, at flexjobbere ikke er så gode til at sige fra. Så de bliver måske presset lidt for hårdt. Jeg tror, at det ville være helt vildt godt med nogle kurser i, hvordan man arbejder med folk med ADHD og autisme.”

I mellemtiden fortsætter Skejby Rangers kampen om at være en fast del af erhvervslivet i Aarhus, hvor de blandt andet udfører ejendomsservice- og transportopgaver.

_________________________

Spareplaner på bekostning af børns sikkerhed: Aarhus Kommune under kritik efter sløjfning af skolebus

Efter en ny skolevejsanalyse konkluderer Aarhus kommune, at ruten fra Gammel Egå til Sølystskolen er tilstrækkeligt sikker for eleverne til at færdes på egen hånd. Dette sker dog uden fysiske ændringer af vejene og skolen, hvilket efterlader forældrene uforstående. 

Af Clara

Fra skoleåret 2025 bliver skolebussen til Sølystskolen sløjfet som en del af Aarhus Kommunes seneste sparerunde. På børn- og ungeområdet har kommunen prioriteret at skære i servicefunktioner som skolebusser frem for kerneydelser som undervisning. Beslutningen om at fjerne skolebussen er baseret på kriterier for afstand til skolen og vurderingen af, om skolevejen er sikker. Det efterlader dog elever og forældre bekymrede, da mange nu selv skal finde vej til skolen.

Rikke Glad Johansen er forælder til to børn på Sølystskolen på henholdsvis otte og tolv år. Desuden er hun forperson for Gammel Egås fællesråd. Hun fortæller at den skolevejsanalyse, som ligger på Sølystskolens hjemmeside, er voldsomt fejlbehæftet: 

”Mange af de nyere huse, der er bygget i området, er slet ikke med på kortet, selvom de huser skolebørn. Vi undrer os over, hvordan man kan offentliggøre en så fejlbehæftet analyse. Det er klart, at Aarhus kommune vil spare penge, men det virker uacceptabelt at gøre det på et falsk grundlag.” 

Når Aarhus Kommune vurderer, om en skolevej er sikker udarbejdes en skolevejsanalyse. For Sølystskolens elever er Mejlbyvej vurderet som farlig, især for små børn. Alligevel er vejen nu blevet kategoriseret som sikker – en ændring, der ifølge Rikke Glad Johansen udelukkende skyldes besparelser.

_________________________

Rasmus fra Risskov har lanceret en overfaldsalarm: “Håber den kan give en følelse af tryghed”

Iværksætter, Rasmus Gerken, har lanceret en ny form for overfaldsalarm. Alarmsystemet hedder SafeGuard og markedsfører sig som fremtiden inden for personlig sikkerhed. En ekspert fra TrygFonden har dog andre “pelsede” tiltag, som kan øge trygheden.

Af Emil Klog Andersen

23-årige Rasmus Gerken fra Risskov er stifteren bag FeelSafe, som lige har lanceret deres første produkt; SafeGuard, som er en lille overfaldsalarm, på størrelse med et forvokset USB-stik, som er udstyret med en kraftig blændende lygte og en højlydt sirene, der larmer lige så meget som en bilalarm.

En ide bliver til virkelighed  

Rasmus har ofte gået og kigget sig over skulderen, når han går tur med hunden, sent om aften i Risskov. Den nagende følelse af utryghed blev bekræftet da han læste en artikel bragt i Politiken med nogle skræmmende statistikker. Statistikkerne viste at to ud af tre kvinder, og en ud af tre mænd, følte sig utrygge, når de færdes om natten. Herefter satte Rasmus sig til tegnebrættet, og et halvt år senere var SafeGuard født.  

Webshoppen har været aktiv i 10 dage, og regnskabet viser allerede sorte tal. De fleste overfaldsalarmer er blevet solgt til hovedstadsområdet, og tallene viser, at 60 procent af køberne er mænd. 

Utrygheden er stigende  

Trygheden i Danmark er på retræte, og den nyeste tryghedsmåling fra Trygfonden viser, at danskerne er blevet mere bekymrede. En af de bekymringer, som er i vækst, er bekymringen for kriminalitet, hvor procentdelen er steget fra 40% til 45%. Tilliden til politiet er også på sit laveste niveau siden 2017.  

“Se din angst i øjnene”  

Selvom statistikkerne ser dystre ud, så har forskningslederen hos TrygFonden Anders Hede nogle råd, som kan sprede lidt lys i mørket.  

Anders Hede fastslår at Danmark er et sikkert land, som man trygt kan færdes i. Forskningslederen er fortaler for at man skal “se din angst i øjnene”. Så hvis man føler sig utryg når man færdes alene om aftenen, så skal man faktisk vænne sig til at færdes på egen hånd i mørket. Man kan med fordel også sørge for at gå i flok. Slutteligt kan man alliere sig med menneskets bedste ven; hunden. Den pelsede følgesvend er det bedste, man kan anskaffe sig, hvis man trygt vil kunne færdes efter mørkets frembrud.

_________________________

Populær tilføjelse til Nordre Kirkegård rammer bump på vej mod målet

En del af Nordre Kirkegård på Trøjborg bliver i disse år spækket med træer, buske og andet grønt. Den skal blive til en skovkirkegård og samtidig en grøn oase i byen, men arbejdet med at blive færdig udfordres nu af manglende penge til projektet.

Af Palle Haurum Schriver

Siden man i sin tid man fik ideen, sendte den i høring, og endelig vedtog beslutningen om at gå i gang, er der gået over 8 år. Eller lidt mere end halvdelen af den afsatte tidsramme til projektet som på papiret var forventet færdig i 2030.  

Sådan kommer det bare ikke til at gå. Det ambitiøse projekt med at få flyttet noget vild natur ind på nordre kirkegård, er nemlig ligesom så mange andre kommunale projekter i disse år blevet ramt af kommunale besparelser.  

“Man fik en rigtigt god ide og begyndte arbejdet, men man har bare ikke sat midler af til at færdiggøre det” siger Martin Højholt, kirkegårdsleder i Århus Kommune. 

Det betyder at arbejdet med at få færdiggjort projektet er sat næsten i stå, idet der kun har været meget begrænsede midler til rådighed de seneste år. Man har derfor koncentreret sig om mindre og derfor billigere anlægsarbejde. Dette gør at planen, som den ligger, ikke bliver nået til tiden. Hvor længe der går før skovkirkegården kan tages i brug vides ikke. Men projektet er hverken opgivet eller skudt til hjørne, ifølge Martin Højholt.  

Der bliver i stedet for arbejdet med de muligheder, der kan løses for få eller ingen midler. Det betyder i første omgang, at der vil blive sløjfet noget ubrugt urneplads, som i stedet for plantes til med vildt græs, som ikke skal vedligeholdes. Det gør man for at spare på de samlede vedligeholdelsesudgifter.  

De penge, der spares, kan så bruges på de små projekter. Så må det store anlægsarbejde, som ligger i den oprindelige plan, men som ikke er udført endnu, vente, til der bliver afsat midler til dem. 

For Martin Højholt syntes det er en rigtig god plan, og han har samtidigt et ønske, om at kirkegården kan blive et fristed for borgerne i byen, som på sigt kan rumme meget mere end blot det at være en kirkegård.  

Han ser gerne, at kirkegården bliver den grønne oase, der er lagt op til i planen. Et grønt rekreativt område og et sted hvor man ikke kun kommer med sin sorg, men lige så meget et sted man kan komme for at nyde livet, stilheden og naturen. Eller måske et sted de studerende kan læse lektier en sommerdag. 

“Måske en dag der også kan komme en legeplads” siger Martin Højholt

_________________________

Skoleleder sparker skolemaden til hjørne: Forsøgsordning skiller sovsen

En forsøgsordning for skolemad er nu blevet forhandlet ind i den nye finanslov. Det er til stor glæde hos mange af partierne. Ude på Virupskolen bliver skolemaden ikke budt lige så varmt velkommen. 

Af Andreas Henriksen

Forestil jer en tallerken, hvor der ligger en saftig grillet laks med en let sprød skorpe, som straks sender skoleelevens tanker en tur ud på de store verdens have. Ved siden af stråler en farverig salat, med mørkegrønne spinatblade, modne tomater og en nøje afmålt mængde hakkede mandler drysset ud over.

En middagstallerken fyldt med næring, som forhåbentlig kunne sparke enhver udpint skoleelev igennem en syv timers skoledag. Det lyder umiddelbart skræmmende lækkert og ja, dyrt.

Men nu er skolemaden sat på finansloven, og der er afsat 854 millioner til forsøgsordningen, som skal afprøves over de næste fire år. De mange millioner kunne dog være blevet brugt bedre, i hvert fald hvis man spørger skoleleder på Virupskolen, Martin Christensen.

I et opslag på mediet LinkedIn skriver skolelederen således, ”når jeg ser på min ønskeliste til folkeskolen (julen nærmer sig), er ”gratis mad” ikke engang i toptyve.”

Der er altså større og mere presserende udfordringer i folkeskolen lige nu, end at servere frokost til alle børnene. Martin mener faktisk, at skolemaden er en fin ide. Han skriver blot, at der er vigtigere ting at tage hånd om i folkeskolerne. De ting, som skolerne kunne starte med at tage hånd om er for eksempel opdatering af nedslidte faglokaler, flere medarbejdere på skolerne og at skabe flere reelle deltagelsesmuligheder for eleverne.

Sammenspil i Skæring

Ude på Skæring skole i det nordlige Aarhus har de allerede forsøgt sig med at sætte skolemad på skemaet.

I den anledning fortæller skoleleder Steffen Sax, at han har set flere lyspunkter ved skolemaden ude på skolen i Skæring. Steffen forklarer, ”vi har både kokke og bagere ansat”. Det er nemlig i sammenspil mellem køkkenpersonale og elever, at skolen er lykkes med at løfte opgaven om skolemad.

Det er selvfølgelig oplagt at forholde skolen til de dilemmaer, der kunne være hos eleverne, som for eksempel med allergener, vegetarer, veganere og størrelser på portioner.

Det er de heldigvis kommet skånsomt omkring ude på Skæring skole, det er ved hjælp af en tæt dialog mellem køkkenpersonalet og eleverne selv. Derved kan de sørge for, at eleverne for flest muligt af deres ønsker opfyldt.

Steffen Sax erklærer sig også enig med skolelederen ude på Virupskolen omkring, at der er vigtigere ting at tage sig af ude på landets folkeskoler. Men Skæring Skole statuerer et fint eksempel på, at det kan lykkes at implementere skolemad og samtidig inddrage eleverne i projektet.

I praksis

Den omtalte servering fra starten af artiklen, ville nok kunne få de fleste middelaldrende kvinders mund til at løbe som et vandfald. Det samme gør sig nok ikke gældende hos den gennemsnitlige ti-årige ude på landets folkeskoler. De foretrækker nok stadig myslibaren og Nutellamaden over de mærkegrønne spinatblade og solmodne tomater.

_________________________

Nye kræfter i Nye: Idrætscenter sætter punktum ved visionen

Bor man i den bæredygtige landsby Nye i det nordlige Aarhus, er der flere gode ting i sigte. Den længe ventede Ravnbakkeskole forventes at åbne i august 2026. Et samlingspunkt for det nyetablerede lokalsamfund. Nu tyder det dog på, at det ikke blot er en skole, som beboerne kan glæde sig til. Kommunen har nemlig fået anlægsbevilling til et udendørs idrætsanlæg bestående af tre græsboldbaner, en kunstgræsbane samt rekreative områder, der skal give plads til fordybelse og leg i naturen. 

Af Marie Hvid Jespersgaard

10 kilometer fra Aarhus centrum og en halv kilometer vest for Lystrup ligger Nye. En bæredygtig landsby hvor målet fra start var et lokalsamfund, der er bygget op omkring et aktivt friluftsliv, lokalt engagement og fællesskab. Nu bliver byen endnu rigere på netop et lokalt fællesskab og initiativ. I 2026 står et stort og nyt idrætscenter klar i Nye. Århus Kommune har skrabet næsten 13 millioner sammen til at etablere de nye udendørs idrætsfaciliteter, der blev vedtaget i lokalplanen fra 2023. Nu har kommunen fået anlægsbevilling og byggeriet kan begynde. 38-årige Julie Mikkelsen har boet i Nye med sin mand og to børn i to år. For hende er opføringen af idrætsanlægget en altafgørende beslutning: 

”Det er vigtigt for mig, at mine børn kan gå til sport og fritidsaktiviteter i lokalområdet. Det er enormt gode nyheder, at kommunen har fundet penge til, at det nu kan lade sig gøre”.

Byen tog sin spæde start i 2016, da tømrer og bygningskonstruktør Jørn Tækker købte jorden syd for Elev af en lokal landmand. Siden da er udviklingen gået stærkt, og i dag bor der næsten tusinde århusianere i den nye landsby i storbyen. Typisk er byudviklinger et kommunalt anliggende, men da Nye er et privat initiativ, skabes nye muligheder og målsætninger for en by og et lokalsamfund med et fundament af bæredygtighed og fællesskab. 

Den indstilling, som er er blevet vedtaget i Århus Byråd, sætter flere ord på byggeriet, og hvorfor det er vigtigt for byen. Projektet understøtter nemlig flere af Aarhusmålene, som kommunen stræber på at opfylde. ”En bæredygtig by med gode by- og lokalmiljøer”, ”En by med fællesskab og medborgerskab” samt ”En by, hvor alle er sunde og trives” er tre vigtige mål, som det nye idrætscenter i Nye vil opfylde. 

Tal fra Danmarks Statistik viser en tydelig tendens. Foreningslivet er vigtigt for danskerne. I storbykommuner, herunder Århus Kommune, var halvdelen af befolkningen medlem af en idrætsforening i 2023. Netop af denne grund er det en vigtig milepæl og et punktum for fortællingen om Nye, at foreningslivet nu kan rykke ind og skabe et vigtigt fællesskab i form af foreningsliv i en ny idrætsforening. 

Letbanestoppet i Nye binder byen sammen med resten af Aarhus og Djursland. Med 28 minutter til Dokk1 og 11 minutter til Universitetshospitalet er du ikke langt fra alle storbyens tilbud og muligheder. I dag bor der 800 mennesker i Nye, men man regner med, at dette tal vil stige til op til 10.000 inden for det næste årti. I Nye har Carsten Hensberg startet NYMA, som er en blanding af indkøb og cafe. For ham er opførelsen af skole og idrætscenter det næste skridt i byudviklingen: 

”Mange familier har købt ind på Nye i håbet om en stor, ny skole med tilhørende idrætsanlæg og et velfungerende foreningsliv. Vi glæder os over, at det nu er en realitet, som alle os i Nye kan se frem til”. 

Med storbyen i forhaven og naturen i baghaven er bæredygtighed det vigtigste punkt på Nyes dagsorden. Når foreningslivet flytter ind i Nye, sættes et punktum ved visionen om et socialt bæredygtigt lokalsamfund.

_________________________