Stadionflytning til Vejlby: ”Man har måske haft lidt for travlt og ikke overvejet konsekvenserne”

Det midlertidige stadion i Vejlby, der skal husere 12.000 fodboldglade tilskuere skaber bekymringer for de lokale i området.

Af Markus Risgaard

Mobiltribunerne på projektet tager form. Foto: Markus Risgaard

Det er efterhånden ved at være et stykke tid siden, at det blev offentliggjort, at det er Vejlby stadion, der skal danne ramme om AGF’s superligakampe, mens det nye stadion i det sydlige Aarhus bliver bygget. Et projekt på størrelse med dette kommer sjældent uden problemer.

Claus Bruun fra Egå, der har fulgt AGF siden 1960, mener ikke at parkeringsforholdene omkring Vejlby stadion kan rumme de 12.000 tilskuere, der fra slutningen af februar 2025 kommer for at se fodbold: ”Der bliver et stort pres på de forholdsvis få pladser der er her, så der kan jeg godt forestille mig der bliver et problem”. En problematik der er til at få øje på, når man bevæger sig rundt i kvarteret omkring stadion. De fleste parkeringspladser er forbeholdt beboere, så man kunne forestille sig, at der bliver pres på de lokale villaveje, når AGF’s kampe skal afvikles.

En bekymring som Jakob Søgaard Clausen, der er medlem af byrådet i Aarhus Kommune, også deler: ”Det har også været min bekymring, at det netop ikke er et område, der er gearet til store events”. Bakken Bears der spiller i Vejlby-Risskov hallen lige ved siden af Vejlby stadion kan huse 1800 tilskuer til deres basketballkampe, og allerede her har der været pres på parkeringsfaciliteterne.

Claus Bruun har selv valgt at benytte sig af et alternativ til bilen, når han skal ud at støtte byens hold: ”Derfor har jeg besluttet mig til for mit eget vedkommende, at jeg cykler hertil, når jeg skal se hjemmekampe”. Noget man måske burde overveje selv at gøre, hvis man skal en tur forbi en af AGF’s hjemmekampe i Vejlby.

De omkringliggende villaveje og haveforeninger giver ikke just bedre muligheder for parkering. Fotos: Markus Risgaard

Overvejelserne bag beslutningen

Når man nærstuderer området, kan man godt forstå de lokale borgeres bekymringer omkring projektet. Jakob Søgaard Clausen fortæller, at man måske har haft lidt for travlt med at finde en midlertidig lokation til AGF’s stadion: ”Det er især noget, der kørte med den tidligere borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen, og man har måske haft lidt for travlt med at få fundet en midlertidig placering og ikke overvejet så meget, hvilke konsekvenser, det kunne have for lokalområdet”.

Han afviser samtidig, at man har truffet en forkert beslutning ved at placere stadionet i Vejlby: ”Jeg ved ikke, om det er en forkert beslutning at ligge det der, men jeg tror i hvert fald ikke, at man har haft så stor opmærksomhed på, hvad det betyder for et lokalområde, og hvordan man tager ordentlig hånd om konsekvenserne”.

AGF spiller første hjemmekamp på det nye stadion den 23. februar 2025 mod de rød og hvid stribede fra AaB.

_________________________ 

Kvindesvømning på dybt vand: regelændring kan true kønsopdelt svømning

Ny regelændring forhindrer at mænd ekskluderes fra offentlige svømmehaller, når der afholdes svømmetimer kun for kvinder.

Af Dagmar Richter Lassen

Lugten af klor, stramme svømmebriller og timetervippen. Det forbinder mange med svømmehaller. Men andre forbinder det med en frihed i at motionere uden det andet køn. I Aarhus kommune afholder 14 foreninger kvindesvømning. Men det skal snart være slut. Ligestillingsminister Magnus Heunicke har lagt op til en regelændring på området. Den vil forhindre at ekskludere mænd fra svømmehallerne, mens der bliver afholdt kvindesvømning.  

Gellerupbadet, Stensagerskolen og Hasle Skole er blandt nogle af de steder hvor der tilbydes svømning for rene kvindehold af foreninger. Kurdisk Kvindeforening er netop en af disse foreninger. Her kan kvinder lære at svømme uden mænds tilstedeværelse. Ashti Ali Hassan er foreningsrepræsentant for foreningen, og mener det er urimeligt at afskaffe kvindesvømning. Det kan nemlig for nogle kvinder fra anden etnisk herkomst være svært at skulle svømme med mænd. ”Når der er forskellige kulturer, så er der er også forskellige meninger og virkeligheder. I eksempelvis arabiske lande, har de det svært med at være sammen med mænd, og derfor også at svømme med dem.” 

Konceptet om svømmehold eksklusivt for kvinder er blevet udfordret flere gange i Aarhus. I 2017 vedtog et bredt flertal i Aarhus Byråd at forbyde kønsopdelt svømning i kommunale svømmehaller indenfor den offentlige åbningstid. Ifølge lovgivningen har Aarhus kommune dog ikke kunne forbyde det i foreningslivet, i svømmehaller udenfor den offentlige åbningstid. I august i år stemte Aarhus Byråd igen. Denne gang om hvorvidt der skulle sendes et brev til udlændinge- og integrationsministeren, Kaare Dybvad Beck, og bede ham ændre loven. Dog stemte et lille flertal imod at sende dette brev. Men nu har ligestillingsminister Magnus Heunicke blandet sig med en ny regelændring. Denne regelændring vil forhindre at mænd ekskluderes fra svømmehallerne, mens der bliver afholdt kvindesvømning. 

Gert Bjerregaard, medlem af Aarhus Byråd for Venstre, er glad for Magnus Heunickes indblanding. Han er bekymret for om kvinderne der deltager i kønsopdelt svømning bliver undertrykt. ”Der er en risiko for, at vi risikerer at have en social kontrol, som kan udtrykke sig ved at kvinder kan blive undertrykt, fordi at der kan være nogle mænd, der ikke ønsker at deres koner eller børn skal være ude i det offentlige rum, når de svømmer.” Gert Bjerregaard har det egentlig fint med at kvinder ønsker at svømme på et kvindehold. Der hvor problemet opstår for ham, er når der heller ikke må være mandligt servicepersonale eller livreddere til stede, ”Så tænder alle lamper for mig. Det er ikke den integration at jeg ønsker.” 

Ashti Ali Hassan er nervøs for konsekvenserne af at indføre denne regelændring. ”Vi har slet ikke tænkt på at vi skulle lave blandede hold, fordi hvis de blev blandede, så er der mange af deltagerne der dropper det”. 

_________________________

Nyt gospelkor forstærker fællesskabsfølelsen blandt unge århusianere: “Vi vil gerne begejstre” 

Det, der startede som en spæd drøm om et gospelkor, har siden midt september udviklet sig til et kor på syvhundrede unge århusianere. I dag sætter Gospelkoret Praise rammerne for et ekstraordinært fællesskab, der ifølge Thomas Husted Kirkegaard, postdoc ved Enhed for Sangforsking, kan forstærke de gode egenskaber ved fællessang. 

Af: Sofie Hagen Simonsen

Den 16. september 2024 mødtes gospelkoret Praise for første gang i Domen i Aarhus. Til arrangørernes overraskelse, dukkede mere end hundrede unge op til arrangementet, og kun flere har sluttet sig til fællesskabet siden. 

Adam Nygaard Ostersen, formand for foreningen Praise, fortæller at drømmen om et gospelkor originalt var hans brors, men at de i fællesskab besluttede sig for at “det kan vi godt bare”, med en forventning om at deres kristne omgangskreds ville støtte op om arrangementet: “Vi regnede med, at det kunne være, der kom tredive eller halvtreds, og så ville det virkelig være en god aften.”  

Sådan skulle det dog ikke gå for gospelkoret, der i dag har skiftet lokation til Turbinehallen for at rumme deres syvhundrede deltagere. “Det blower totalt op og det er altså bare ude af vores hænder,” tilføjer Adam Ostersen. 

Kropslige aktiviteter kan forstærke fællesskabet 

Thomas Husted Kirkegaard, postdoc ved Enhed for sangforskning under Center for Grundtvigsforskning, fortæller at kropslige aktiviteter, såsom gospel, formentlig kan forstærke de gode effekter, man kan opleve ved fællessang og blandt andet skabe en forstærket følelse af fællesskab. I følge Thomas Kirkegaard er det at synge sammen i lang tid “blevet brugt som et middel til at skabe social sammenhængskraft” og til at skabe sociale fællesskaber, der er baseret på at mødes og synge sammen. 

“Mange fremhæver, at noget af det særlige ved fællessang er, at alle kan være med, så længe man har en stemme,” forklarer Thomas Kirkegaard, der dog fremhæver at ikke alle føler, de kan være med: “Nogle føler, at de ikke synger godt nok, og nogen har måske slet ikke lyst til at være med. Men for dem, der elsker fællessang, er den lave indstigningstærskel noget af det helt særlige og gode.”  

Thea Lund Hansen er en af dem der deltager i Praise på grund af fællesskabet og den gode stemning. Hun var dog ikke var mødt op uden sine venner: “Jeg skal mødes med en masse venner, for jeg synes, det er hyggeligst med andre. Jeg havde helt sikkert ikke gjort det alene.” 

Begejstring for alle 

Selvom gospelgenren som udgangspunkt er en kristen musikgenre, er Praise åben for alle. “Alle er velkomne, uanset hvem man er. Du er velkommen på trods af hvad du kommer ind ad døren med og uanset om du har haft en dårlig dag. Der er plads til alle alligevel,” fortæller Hannah Vestergaard, der er arrangør og ansvarlig for Praise’s sociale medier. Hun fortæller desuden, at gospelkoret er skabt på baggrund af en manglende begejstring i den danske ungdom: “Ikke til fodbold eller andet, men helt normal begejstring for tilværelsen. Vi ønsker at folk skal gå opløftet herfra. At tage begejstringen og dele den.” 

Til dette uddyber Adam Ostersen at han til flere kristne begivenheder har oplevet en “låst stemning” og at folk ikke turde klappe, huje eller lade sig begejstrede: “Så jeg tror, det var dét, ideen kom af. Vi vil gerne begejstre den kultur, der var der i forvejen.” 

Gospelkoret Praise mødes hver anden mandag og udbyder gratis billetter lørdagen op til arrangementet. 

_________________________

Populær tilføjelse til Nordre Kirkegård rammer bump på vej mod målet  

En del af Nordre Kirkegård på Trøjborg bliver i disse år spækket med træer, buske og andet grønt. Den skal blive til en skovkirkegård og samtidig en grøn oase i byen, men arbejdet med at blive færdig udfordres nu af manglende penge til projektet. 

Af Palle Haurum Schriver

Siden man i sin tid man fik ideen, sendte den i høring, og endelig vedtog beslutningen om at gå i gang, er der gået over 8 år. Eller lidt mere end halvdelen af den afsatte tidsramme til projektet som på papiret var forventet færdig i 2030.  

Sådan kommer det bare ikke til at gå. Det ambitiøse projekt med at få flyttet noget vild natur ind på nordre kirkegård, er nemlig ligesom så mange andre kommunale projekter i disse år blevet ramt af kommunale besparelser.  

“Man fik en rigtigt god ide og begyndte arbejdet, men man har bare ikke sat midler af til at færdiggøre det” siger Martin Højholt, kirkegårdsleder i Århus Kommune. 

Det betyder at arbejdet med at få færdiggjort projektet er sat næsten i stå, idet der kun har været meget begrænsede midler til rådighed de seneste år. Man har derfor koncentreret sig om mindre og derfor billigere anlægsarbejde. Dette gør at planen, som den ligger, ikke bliver nået til tiden. Hvor længe der går før skovkirkegården kan tages i brug vides ikke. Men projektet er hverken opgivet eller skudt til hjørne, ifølge Martin Højholt.  

Der bliver i stedet for arbejdet med de muligheder, der kan løses for få eller ingen midler. Det betyder i første omgang, at der vil blive sløjfet noget ubrugt urneplads, som i stedet for plantes til med vildt græs, som ikke skal vedligeholdes. Det gør man for at spare på de samlede vedligeholdelsesudgifter.  

De penge, der spares, kan så bruges på de små projekter. Så må det store anlægsarbejde, som ligger i den oprindelige plan, men som ikke er udført endnu, vente, til der bliver afsat midler til dem. 

For Martin Højholt syntes det er en rigtig god plan, og han har samtidigt et ønske, om at kirkegården kan blive et fristed for borgerne i byen, som på sigt kan rumme meget mere end blot det at være en kirkegård.  

Han ser gerne, at kirkegården bliver den grønne oase, der er lagt op til i planen. Et grønt rekreativt område og et sted hvor man ikke kun kommer med sin sorg, men lige så meget et sted man kan komme for at nyde livet, stilheden og naturen. Eller måske et sted de studerende kan læse lektier en sommerdag. 

“Måske en dag der også kan komme en legeplads” siger Martin Højholt 

_________________________